|
Hjortevildtmøde, JKF Skive Baggrund:
I forbindelse med at en lodsejer har kontaktet en af de lokale jagtforeninger, omkring muligheden for at aftale en afskydnings politik for specielt dåvildtbestanden i området tæt om skive og at JKF bestyrelsen tidligere har hørt om lignende ønsker fra Salling og da det ligeledes er almindeligt kendt at hjortevildtbestande er stigende i vores område, specielt dåvildtbestanden, og at vor umiddelbare opfattelse er, at en del ønsker en eventuel forvaltningsplan som skal realiseres uden indblanding fra lovgivernes side, har vi besluttet at JKF Skive vil undersøge forholdene for at oprette en hjortevildtgruppe på frivillig basis.
Følgende spørgsmål ønskes belyst på mødet.
1. Hvilke personer, ”eksperter” er det muligt at trække på?
Fra Danmarks Jægerforbund kan følgende medarbejdere hjælpe i forbindelse med hjortevildtforvaltning:
2. Hvorledes iværksættes og indsamles oplysninger om bestanden, størrelse og sammensætning?
JKF mener at der mangler oplysninger med tilstrækkelige valide data, dels er kun et begrænset antal lodsejere blevet spurgt om forholdene på deres terræner. Endelig er det ikke alle, der har lyst til at give oplysninger om bestandene. Kunne det være en mulighed at foretage en optælling inden at vi går videre med tiltaget.
Mf: Før en bestandstælling iværksættes er det vigtigt at bestemme/udvælge området hvorpå man ønsker at estimere bestanden.
At estimere bestanden kan gøres på mange forskellige måder men en kombination af nedenstående anbefales fordi at disse metoder hver især kan stilles op mod hinanden og give et billede af områdets bestand.
1) Vildtudbyttestatistik. Forespørgsel til DMU eller DJ om vildtudbyttestatistik kan give oplysninger på kommuneniveau.
Ønsker man en mere nuanceret vildtudbyttestatistik kan det vælges at sende spørgeskemaer ud til områdets lodsejere og bede om følgende oplysninger: køn, vægt og kalv/voksent dyr. Sidst nævnte metode er meget nyttig hvis man ønsker en målrettet forvaltning hvor afskydning af køn og aldersklasser spiller en rolle (læs mere om dette under afskydningspolitik)
2) Fælles tælling: udvalgtepersoner kører/går forudbestemte ruter for at tælle dåvildt. Ønsker man at sammenligne tællinger fra år til år er det vigtigt at man indledningsvist bestemmer sig for en rute som er mulig at følge minutiøst år efter år. Ruten kan være via veje eller ledelinjer i terrænet. Ønsker man at bevæge sig i terrænet er det vigtigt at have tilladelse fra alle lodsejere. Bevæger man sig på veje behøver man ingen tilladelse fra lodsejere idet der i Danmark er fri færdsel på veje, spor og stier. Alligevel anbefales det at informere lodsejere om tællingen for at undgå misforståelser og mistillid.
Tællingen bør hvert år foregå i foråret inden kalvesætning og gerne på samme dato og tid på døgnet. Foretag tællingen på arealer hvor I har en tro på at der er gode chancer for at se vildt såvel som det tidspunkt på døgnet hvor vildtet er ude på åbne arealer og dermed lette at observere.
3) Individuel tælling: udsending af spørgeskemaer omkring en lodsejers/jægers individuelle vurdering af terrænets forårsbestand af dåvildt (altså antallet af dåvildt på arealet inden sommerens kalvesætning). Denne metode har den usikkerhed at dåvildtet ofte færdes over store arealer og således kan to naboer i princippet give hver deres estimering af den samme rudel.
Det som er vigtigt at forstå med bestandstællinger er at der aldrig kan gives et præcist tal på bestandens størrelser. Men hvis tællingen foregår på samme må ar efter år, så kan disse sammenlignes således at bestandsændringer kan ses. Jægere kender denne metode fra vildtudbyttestatistikken hvor råvildtbestandens fremgang kan ses på en øget afskydning gennem de sidste 30 år.
Det er utroligt vigtigt at foretage en bestandstælling inden I starter jeres forvaltning. Hvis ikke der findes et udgangspunkt så er det meget svært at overbevise kritikere om at de valgte forvaltningstiltag har en positiv effekt på bestanden. Tællingerne er også en indikator på om der skal ændres på eventuelle forvaltningsmetoder.
Læs yderligere i ”kronvildttema” under afsnittet ” en antalsmæssig succes”
3. Målsætning/regler for Hjortevildt forvaltning?
Hvilke erfaringer har man fra andre Hjortevildt grupper.
Erfaringerne er mange, men det er forudsætningerne også for de enkelte områder.
Vigtigt er det især at udarbejde overordnede mål og delmål. Det overordnede mål kan være ”at fremme etableringen af dåvildt i området”. Delmål skal kunne kvantificeres således: 1) en fast bestand af x antal dåvildt i X område inden år X, 2) årlig afskydning af X antal dyr i år X, 3) minimum X antal fuldskufler i bestanden i år X, osv.
4. Hvorledes får vi gang i debatten omkring hjortevildtforvaltning?
Invitation til stormøde, forventning til at naboer snakker sammen, opbakning fra lokale foreninger.
Mf: Det er utroligt vigtigt af få hørt hele baglandet omkring indstillingen til etablering af et hjortelav. Som ofte vil kritikernes røst buldre højest, men koncentrer fokus omkring de folk som tvivler lidt på ideen. Åbenhed er det første punkt som altid skal overholdes. Så snart formålet med hjortelavet ikke er klart og tydeligt vil flere folk stille sig kritiske overfor ideen.
Det anbefales at indlede dialogen med et stormøde hvor baggrund, årsager og forventninger til et hjortelav forklares. Brug gerne ekspertise udefra i form af DJ konsulenter såvel som formænd for andre hjortelav. Efter stormødet skal lodsejerene/jægerne have mulighed for at tænke over tingene såvel som mulighed for at tilmelde sig hjortelavet. Ca. 2 uger efter stormødet indkaldes til endnu et møde hvor situationen opridses og hvor mange lodsejere som indtil videre har tilmeldt sig hjortelavet. Benyt gerne kort og hvor stort et areal som indtil videre er repræsenteret i lavet. Her skal de sidste kritikere overbevises og læg altid op til åben dialog såvel som muligheden for at tilmelde sig på et senere tidspunkt.
5. Hvad er erfaringerne for afskydningens kvoter?
Hvad skal vi specielt passe på i den forbindelse.
Mf: At indføre afskydningskvoter er sjældent den rette strategi indledningsvist. I stedet bør I benytte jer af begrænsninger med hensyn til afskydning (læs mere om dette i ”kronvildttema” under afsnittet ” vildtpleje med riffel”).
Der henvises også til de hjortevildtjagtens 10 bud (sidste side i Kronvildttema)
6. Hvorledes vil en given forvaltning forventes at få betydning for den fremtidige bestand?
Hvorledes vil forskellige afskydningspolitik påvirke mulighederne for en bestands vækst og sammensætning i et område, det er vel sådanne argumenter der skal til for at få nogle til at gå med til en frivillig reduceret afskydning.
Mf: Når der tales om forvaltning og dermed afskydning af hjortevildt er det vigtigt at kende udgangspunkt (antal dyr) såvel som forvaltningsmålet. Groft kan det inddeles i 3 scenarier:
1) Bestanden ønskes øget
Den letteste måde at øge en bestand på er så simpelt som at lade være med at skyde vildtet, men så længe man ikke skyder mere end ¼ af bestanden vil denne støt stige med årene.
Følgende model anbefales: 50 % kalve og 50 % ældre dyr. Sørg for at afskydningen fordeler sig ligeligt mellem køn og helst unge og gamle dyr. Mellemklassen skånes både hos hjorte og dåer.
2) Bestanden ønskes uændret
Op til1/4 af bestanden kan afskydes uden at bestanden ændres i antal. Igen benyttes afskydningsmodellen som ovenstående.
3) Bestanden ønskes lavere
Her skal man koncentrere sig om kalve og dåer. Så længe at bestandstilgangen (kalve) ikke holdes nede såvel som ”produktionsapparatet” i form af dåer vil bestanden fortsat stige. Her skal der skydes mere end 1/3 af bestanden. Ofte er det ikke et problem at få skudt hjorte, men kalve og dåer er for mange ikke at regne for ”rigtig” jagt. Derfor skal der sættes fokus på afskydning af kalve og dåer hvis bestanden ønskes lavere.
Jægere ønsker ofte store stærke trofæer og derfor er det vigtigt at frede mellemklassen. Det vil sige at de hjorte som skydes er spidshjorte og fuldskufler. Det tager tid for en dåhjort at vokse sig stærk og derfor vil en stor mellemklasse ikke alene skabe stærke trofæer på sigt men også give jægerne større mulighed for at skyde større trofæer generelt. Modellen fratager ikke jægeren muligheden for at skyde hjorte, men giver mulighed for større hjorte.
Læs ”kronvildttema” under afsnittet ” vildtpleje med riffel”.
7. Hvilken biotop skal der til for at en bestand etableres og fastholdes i et område?
Her forestiller vi os at Vildkonsulenten fra SNS og eller Kalø kunne give den rette baggrund.
Mf: Når det drejer sig om hjortevildt generelt, er skov og åbne arealer altid vigtige parametre. Vildtet skal på de åbne arealer kunne søge føde, hvilket betyder at landbrugsarealer ikke gør det alene. Enge, brakarealer eller etablerede vildtagre skal være til stede som fødekilde, hvis man vil undgå markskader såvel som et fødegrundlag når markerne står uden afgrøder. At søge ly, ro og dække er også vigtigt for hjortevildtet og dette findes i skovarealer.
Dåvildt er ikke så fintfølende hvad angår forstyrrelse som det er tilfældet med kronvildt. Det er dog fundamentalt at sikre ro og fred i de områder hvor man ønsker en bestand etableret. 3-6 års fredninger er ofte brugt, men indskrænkninger i anden jagtudøvelse bør begrænses. Vildtet kender ikke forskel på forstyrrelse og derfor er det vigtigt at man ikke afholder for mange selskabsjagter. Som minimum bør man ikke afholde mere end 4 selskabsjagter med mindre end 3 ugers mellemrum på en jagtsæson. Det er endvidere anbefalelsesværdigt at sørge for at udvalgte områder hvor dåvildtet ynder at opholde sig holdes jagt- og forstyrrelsesfrie.
8. Skal der nedsættes en styregruppe til administration af regler – afskydning – statistik etc.?
Hvilke personer kan med fordel indgå i en sådanne. Vi forestiller os at JKF vil være repræsenteret, men også medlemmer fra lokalforeninger samt lodsejere.
Mf: Jeg vil anbefale at I kontakter formanden for Fyns hjortevildtgruppe idet de har gode erfaringer med inddragelse af JKF og grønne organisationer.
Kontaktoplysninger:
|
Hans Chr. Nielsen
|
Guldbjergvej 68,
5400 Bogense
|
29 23 08 11
|
|
9. Hvad skal vi være opmærksomme på i den kommende jagtsæson?
Kan vi forvente at al skudt kronvildt indberettes løbende til Hjortevildtgruppen med følgende data: dato, køn, alder samt hvor vildtet er nedlagt eller er der andre modeller.
|