De jagtetiske regler for dåvildt.
De jagtetiske regler for dåvildt skal bidrage til at sikreat jagtudøvelsen, udover jagtlovens rammer, også foregår på en etisk og moralsk forsvarlig måde. Hensynet til vildtarten, naturgrundlaget og almindelige menneskers oplevelse af at møde dåvildtet i naturen hører med til en ansvarlig forvaltning som ikke kun lever op til jagtlovens minimumskrav. Hermed kan det også forventes, at der opnåsaccept i offentligheden af jagten på vores næststørste jagtbare pattedyr, hvilket er grundlaget for, at jægerne fortsat kan udøve dåvildtjagt med selvdisciplin uden detaljerede restriktioner.
Det er den enkelte jægeres ansvar at værne om dåvildtet og dåvildtjagten ved at leve op til de jagtetiske regler.
Reglerne er udarbejdet af Hjortevildtgruppen Fyn. Reglerne har været i høring i de eksisterende hjortelaug på Fyn. Reglerne er fremsendt til Vildtforvaltningsrådet hjortevildtgruppe.
Afskydningspolitik.
Afskydning skal tilrettelægges, så bestanden har en hensigtsmæssig køns- og aldersfordeling. Det bør være et mål, at kønsfordelingen mellem han- og hundyr ikke er forskudt mere end 1:2, ligesom det bør tilstræbes at et antal dyr opnår den for arten modne alder, der er mellem 8 og 11 år.
I nogle områder skydes der for mange og for unge hjorte og få dåer og kalve. Afskydningen bør foretages, så den fordeler sig jævnt mellem hundyr og handyr, og med størst afskydning blandt de helt unge dyr.
Det bør tilstræbes at halvdelen af årets afskydning falder på kalve. Også spidshjorte og smaldyr kan tåle beskydning, hvorimod beskydningen af voksne hundyr er nøglen til bestandes vækst. Det betyder at i tider hvor der ønskes vækst i bestanden skal man vise tilbageholdenhed med beskydning af voksne dåer.
For handyrenes vedkommende vil beskydningen være at sammenligne med at sætte en sum penge i banken, for dernæst at hæve af renterne. Hvis man kan undlade at beskyde mellemaldrende hjorte kan man opnå en løbende høst af modne, gamle hjorte med det for arten veludviklede gevir. En voksen moden hjort er mellem 8 og 10 år gammel, og et sådant toptrofæ bør være et mål som den enkelte jæger realistisk set kun opnår at skyde en enkelt eller nogle få gange i livet.
Jagt på dåhjort før og under brusten bør udføres med omtanke. En afbalanceret andel af hjorte og tilstedeværelse af modne hjorte har stor betydning for brunstintensiteten og for at brunsten gennemføres med så tidlig beslåning som muligt første gang dåen er i brunst. Det betyder tidlig kalvesætning og deraf følgende stærkere kalve, som vil have større overlevelse og bedre vækst og udvikling.
Nabohensyn.
Jagtetisk drejer det sig også om, at afskydningen står i et rimeligt forhold til terrænets størrelse og bæreevne for dåvildt. Jagtetisk er der tillige forskel på, om dåvildt skydes i deres sædvanlige opholdsområder, eller når de er tilfældigt forekommende under deres vandringer. Derfor er det vanskeligt at sætte et præcist mål for, hvornår et terræn er stort nok til, at en dåvildtjagt kan anses for værende etisk forsvarlig.
Det er dog godt naboskab, at man tilsigter, at det vildt man skyder til også falder på ens eget område og ikke ovre hos naboen. Dåvildt falder sjældent på skudstedet, og et stykke dåvildt kan udmærket gå 100 meter med en perfekt dræbende kugle. Dette betyder i sig selv, at det kan være nabomæssigt problematisk at skyde dåvildt på helt små terræner eller tæt på naboskel.
Det er ikke godt naboskab at skyde mere end 1 stykke dåvildt pr. sæson, på arealer der er mindre end 25 ha.
På små eller meget smalle jagtterræner anbefales det at indgå naboaftaler, så jagten udøves i et fællesskab eller i det mindste i en fælles forståelse.
Bæredygtig jagt
- Jagtudnyttelsen bør være bæredygtig.
Bæredygtighed er et elastisk begreb, når man har at gøre med en vildtart, som færdes over store områder hvor der er mange forskellige jagtberettigede. Forskellige områder har en forskellig bæreevne alt efter terrænforhold og årstid. Man kan derfor kun angive et skøn for, hvad man med rimelighed kan anse for en bæredygtig udnyttelse af en bestand. I de fleste områder vil en afskydning på mere end 1 stykke dåvildt pr. 25 ha pr. sæson ikke kunne betegnes som værende bæredygtig.
I større sammenhængende kerneområder, med en meget tæt bestand, kan en større afskydning være biologisk forsvarlig.
En bæredygtig jagtudnyttelse kan ikke kun måles på landsplan ved at holde den samlede afskydning i Danmark op imod bestandsudviklingen. Bæredygtigheden skal i stedet vurderes lokalt indenfor de enkelte områder, hvor dåvildtet findes.
Dåvildtets kerneområder rummer de af dåvildtet krævede 3 elementer: ro, dækning og føde. I disse områder kan der skydes flere dyr pr. arealenhed fordi bestandstætheden er større end i yderområderne, hvor bestanden er tyndere, og hvor afskydningen skal være mindre for at give dyrene mulighed for at etablere faste bestande.
Skydning
- Vær opmærksom på, hvad du skyder på.
- Dåvildt bør kun skydes i sideskud.
- Vælg så vidt muligt at skyde på dyr, der er i ro.
- Afgiv ikke chancebetonede skud.
- Træn på skive og bevægeligt mål.
Dåvildtjagt giver let forøget puls hos jægeren, og der kan være et behov for at tage hurtige beslutninger. Når dyrene optræder i rudler, kræver det større overblik. Hold hovedet så koldt som muligt og registrer, hvad der sker. På denne måde vil de fleste jagtsituationer få et godt forløb. Dåvildt er rimeligt store dyr, og er på passende afstande derfor ikke så vanskelige at ramme. Der er dog stadig en risiko for anskydninger. Dåvildtets bevægelsesmønster og tendens til ”klumpning” kræver stor ansvarlighed ved skudafgivelse. De fleste har ikke problemer med at ramme et fast lille mål på 100 meters afstand på en skydebane, men jagtskydning kan være anderledes og skydning til bevægeligt mål er meget anderledes. Træn og kend din egen begrænsning. Selv træning med luftbøsse til bevægelige kunstige mål er en god jagtskydningstræning. Tørtræning med åbne øjne og sving i riflen giver også en forbedret jagtskydning.
Brug skydestige eller skydeplatform, hvis du har mulighed for det. Vær opmærksom på, at der er en række regler for brug af kunstige skjul som skydestiger og skydeplatforme.
Anskydninger
· Vær meget opmærksom på skudtegn
· Lad være med at skyde til friske dyr, hvis du allerede har skudt til et dyr, der ikke ligger synligt og forendt
· Gør brug af Schweisshunderegisteret
Anskydninger vil vi beklageligvis aldrig blive fri for, men den enkelte dåvildtjæger bør gøre sit til, at mængden af anskydninger bliver så lav som overhovedet mulig. Det skylder jægerne hinanden og dåvildtet.
Selv erfarne dåvildtjægere kan have meget svært ved sikkert at sige, om et skud ramte dyret eller var helt forbi. Mængden af schweiss kan tilsvarende være forsvindende lille, selv ved gode og dræbende skud. Dåvildt er kendt for at afgive forholdsvis lidt schweiss. Dyrene er stærke og kan gå meget langt selv med en god kugle.
Er der den mindste tvivl om, hvorvidt du har ramt et dyr eller ej, så lad være med at starte en eftersøgning. Afmærk i stedet skudsted medvidere, og tilkald en schweisshundefører med erfaring i eftersøgning af dåvildt.
Eftersøgning af anskudt dåvildt kan være en meget svær opgave. Hjælp derfor hundeføreren med gode og præcise observationer og afmærkninger i terrænet, og lad være med at lave flere anskydninger i det samme område.
Jagtudøvelse
- Afhold ikke tryk- og drivjagter i september.
- Undgå at skyde dåer der fører kalv i oktober og november.
- Der skal forløbe mindst 3 uger mellem afholdelse af tryk- og drivjagter.
- Afhold højest 3-4 fællesjagter pr. sæson på det samme revir.
- Begræns brugen af store hurtigtgående hunde til drivjagt.
Forstyrrelser i brunsttiden bør holdes på et minimum. Større arrangementer i oktober/november i nærheden af brunstpladserne er forstyrrende for det sociale mønster i forbindelse med brunsten.
Sørg så vidt muligt for at friholde nogle områder, når der afholdes tryk- og drivjagter.
Pürschjagt er skånsom, men hvis flere pürscher samtidig over et helt jagtterræn, så kan det virke som en drivjagt.
De fleste kalve dier stadig i oktober og hovedparten af november, og hvis dåen skydes bliver kalvens betingelser gennem vinteren forringet. Der er ikke etiske problemer i at skyde smaldåer i oktober, men det kræver god tid og nogen erfaring at skelne mellem smaldåer og dåer.
Dåvildt nogenlunde robuste over for forstyrrelser, men fordrer alligevel en vis fred og ro. I etableringsfasen i nye områder er netop fred og ro en af nøglefaktorerne.
Dialog og regionale Hjortevildtgrupper
- Planlæg dåvildtafskydningen i dit lokalområde sammen med dine naboer
- Etabler og indgå i lokale hjortelaug som grundlag for forvaltningen af dåvildtet.
Flere steder i landet praktiserer større eller mindre grupper af lodsejere og jægere et samarbejde om forvaltningen af dåvildtet. Disse samarbejder kan være mere eller mindre formelle, eksempelvis gennem hjortelaug. Etablering af lokale hjortelaug er et godt grundlag for opnåelse af en frivillig bæredygtig forvaltning af dåvildtet. Samarbejde og dialog bidrager under alle omstændigheder til en fælles ansvarsfølelse for bestandene. Dette gælder også, når dåvildtet anrettet skader i jordbruget.
Bidrag selv til denne dialog og det deraf følgende samarbejde.
I forbindelse med handlingsplanen for kronvildt er der truffet beslutning om etablering af regionale Hjortevildtgrupper, som skal understøtte efterlevelsen af de jagtetiske regler og tilse at hjortevildtbestandene (fokus på kron- og dåvildt) udvikler sig i henhold til målsætningen.
Sammensætning af Hjortevildtgruppen Fyn:
|
Organisation
|
Repræsentant
|
|
Danmarks Jægerforbund
|
Hans Kristian Nielsen, formand for gruppen
|
|
Dansk Skovforening
|
Ditlev Berner
|
|
Dansk Landbrug/Dansk Skovforening
|
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
|
|
Dansk Landbrug
|
Hans Jacob Clausen
|
|
Danmarks Naturfredningsforening
|
Kurt Gamborg Holm
|
|
DN/DOF/WWF
|
Aksel Christensen
|
|
Skov- og Naturstyrelsen Fyn
|
Sekretariat for gruppen
|
Hjortevildtgruppen Fyn blev etableret i februar 2008. Organisationerne i gruppen træffer selv beslutning om procedurer m.m. ved udpegningen af medlemmer. Udpegningen sker for perioder af 4 år – følgende frekvensen af kommunalvalgene.
Oplysninger om den nationale forvaltning af hjortevildt kan findes på www.skovognatur.dk/Jagt/Vildtforvaltning/Vildtforvaltningsraadet/Hjortevildtforvaltning
Samme sted findes et link til de regionale hjortevildtgrupper – herunder også Hjortvildtgruppen Fyn. På hjemmesiden ligger der oplysninger om gruppens forretningsorden, mødereferater m.m. |