Hjortevildtgruppe Vestjylland
31. marts 2008
Forslag til en ændring af jagttid på kronvildt i et afgrænset område af Midt- og Vestjylland
Baggrund
Gennem en længere periode har der været fokus på kronvildt og på jagten på det største danske landpattedyr. Der har især været fokus på en ofte meget skæv afskydning af bestanden, hvor der skydes væsentligt flere handyr end hundyr, og langt hovedparten af handyrene skydes i en ung alder. Konsekvensen af denne afskydning er en skæv bestand med flere hundyr end handyr, og især at gennemsnitsalderen på handyrene er lav. Hjorte på 7-8 år er sjældne og modne hjorte på 10-12 år findes nærmest ikke i mange lokale bestande.
Der har også igennem mange år været arbejdet på at oplyse jægerne om det uheldige i disse forhold. Der har været nedsat forskellige arbejdsgrupper med bred repræsentation, og der har været arbejdet med en Forvaltningsplan for kronvildt. Skov- og Naturstyrelsen har gennem egen jagtadministration, foredrag og anden oplysning forsøgt at påvirke lokalt. I 2005 nedsatte Vildtforvaltningsrådet regionale kronvildtgrupper, der i 2007 blev til hjortevildtgrupper, da arbejdet også skulle omfatte dåvildt.
I Hjortevildtgruppe Vestjylland har der også i alle årene arbejdet på en bedring af ovenstående forhold ved holdningsbearbejdning af jægerne. Dette er gjort på møder og gennem dialog m.v..
En af gruppens opgaver er at få et overblik over afskydningen af kronvildt i gruppens arbejdsområde I dette er der tre lokalbestande, hvor bestanden i og omkring det tidligere Ulborg Statsskovdistrikt er den absolut største. Nedenfor kan i figur 1 afskydningen i de seneste fire sæsoner ses.
|
|
|
Spidshjort
|
Hjort < 4 år
|
Hjort > 4 år
|
Hjort i alt
|
Hind
|
Kalv
|
Samlet afskydning
|
|
2005/06
|
Naboarealer
|
69
|
67
|
17
|
153
|
133
|
71
|
357
|
|
|
SNS-arealer
|
4
|
3
|
3
|
10
|
59
|
72
|
141
|
|
|
I alt
|
73
|
70
|
20
|
163
|
192
|
143
|
498
|
|
2006/07
|
Naboarealer
|
109
|
90
|
21
|
220
|
170
|
81
|
471
|
|
|
SNS-arealer
|
5
|
3
|
6
|
14
|
89
|
67
|
170
|
|
|
I alt
|
114
|
93
|
27
|
234
|
259
|
148
|
641
|
|
2007/08
|
Naboarealer
|
89
|
131
|
13
|
233
|
195
|
79
|
507
|
|
|
SNS-arealer
|
6
|
4
|
4
|
14
|
86
|
63
|
163
|
|
|
I alt
|
95
|
135
|
17
|
247
|
281
|
142
|
670
|
|
2008/09
|
Naboarealer
|
111
|
108
|
15
|
234
|
206
|
120
|
560
|
|
|
SNS-arealer
|
7
|
8
|
2
|
17
|
109
|
65
|
191
|
|
|
I alt
|
118
|
116
|
17
|
251
|
315
|
185
|
751
|
Figur 1. Afskydningen i og omkring det tidligere Ulborg
Statsskovdistrikt i de seneste fire sæsoner.
Af ovenstående tabel fremgår det at afskydningen på Skov- og Naturstyrelsens arealer delvist kompenserer for afskydningen på de private arealer. Af den samlede afskydning af hjorte gennem de fire sæsoner er kun ca. 9 % i gruppen af hjorte vurderet ældre end 4 år. Af disse formodes det at mindst 90 % er i alderen 4 til 8 år.
Denne udvikling har bekymret Hjortevildtgruppe Vestjylland samt en del lokale jægere, jagtforeninger og ”almindeligt” naturinteresserede borgere. Bl.a. på baggrund af de mange input vi har modtaget er nedenstående forslag udarbejdet.
Det har været centralt at undgå for mange uheldige effekter af en jagttidsjustering. Det har været et væsentligt element at jagtmulighederne på landbrugsarealer ikke skulle forringes, som f.eks. en afskaffelse af septemberjagten ville medføre. Ligeledes har vi, så vidt muligt, forsøgt at minimere risikoen for at jægerne kan forveksle jagtbare med ikke jagtbare dyr. Dette er bl.a. gjort ved at have en periode hvor alle dyr er jagtbare, og at jagten i januar primært bliver en jagt med formål at regulere bestanden, da kun hinder, kalve og spidshjorte har jagttid..
Der skal her lyde en stor tak til alle, såvel jagtforeninger som enkeltpersoner, der har bidraget konstruktivt til dette arbejde
Formål
Det primære formål med nedenstående forslag er følgende:
· at opnå en mere naturlig alderssammensætning, især blandt hjortene, da en hjort ældre en 4-5 år er sjælden og en ”moden” hjort på 10-12 år nærmest ikke er eksisterende. Dette gøres ved at indskrænke jagttiden på de mellemaldrende og ældre hjorte.
· at kunne leve bedre op til målsætningen i ”De etiske regler for kronvildtjagt” om at hovedvægten af afskydningen bør foretages blandt de helt unge dyr (kalve og smalhinder/spidshjorte). Dette gøres primært ved at forlænge kalvens jagttid med én måned, så også september måned er med.
Forslag til en ændret jagttid
Spidshjort* og kalv 1/9-31/1
Hind 16/10-31/1
Hjorte med fra 3 til og med 8 sprosser** i geviret 16/10-31/12
Hjorte med mindst 9 sprosser** i geviret 1/9-31/12
* en spidshjort defineres som et dyr med to sprosser i geviret. Der vil typisk være tale om dyr på ca. 1½ år.
** definitionen på en sprosse kunne følge CIC´s internationale regler for opmåling af kronhjortegevirer, hvor en sprosse skal måle mindst 2 cm.
|
|
September
|
Oktober
|
November
|
December
|
Januar
|
|
Spidshjort og kalv
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hind
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3- til 8-endere
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
9-endere og derover
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Figur 2. Oversigt over jagttidsforslag
Geografisk afgrænsning
Det indstilles at ovenstående forslag bliver gældende i hele Hjortevildtgruppe Vestjyllands arbejdsområde, der strækker sig fra Vesterhavet til Viborg. Den nordlige grænse går fra Thyborøn gennem Limfjorden til Fur og den sydlige fra Hvide Sande gennem Ringkøbing Fjord til Skjern. Herfra forløber østgrænsen på hovedvejene til Viborg via Herning – og videre fra Viborg gennem Hjarbæk Fjord og Limfjorden til Fur.
Strækningen fra Skjern til Ringkøbing Fjord og fra Viborg til Hjarbæk Fjord kan afgrænses ved at følge eksisterende veje.
Figur 3. Hjortevildtgruppe Vestjyllands arbejdsområde. Se nederst på denne webside
Gyldighedsperiode
Det indstilles at forslaget, i første omgang, indføres som et forsøg gældende i tre sæsoner fra 1/9 2010 til 31/1 2013. Forsøget evalueres løbende, og Hjortevildtgruppe Vestjylland afrapporterer til Vildtforvaltningsrådets Hjortevildtgruppe. I den sidste afrapportering medsendes en indstilling til jagttidsforhandlingerne til perioden 2013-2016.
Hjortevildtgruppe Vestjyllands vurdering af den lokale opbakning til forslaget
Formanden for Hjortevildtgruppe Vestjylland, Knud Pedersen (KP), er også formand for Danmarks Jægerforbunds Kreds 2. KP har på alle JKF-møder (Jægernes Kommunale Fællesudvalg), der er afholdt i Kreds 2 i løbet af januar og februar 2009 (ét møde i hver kommune i kredsen), haft en justering af jagttiden på kronvildt med som et punkt på alle møder. Der har været fremlagt forskellige forslag på disse møder, og der er kommet flere input til det endelige forslag.
Det generelle indtryk fra disse møder har været, at langt hovedparten af de fremmødte jægere har været positive overfor at ”noget skulle ske”.
På Hjortevildtgruppe Vestjyllands årlige ”stormøde”, der blev afholdt d. 19. marts d.å. i Holstebro, blev ovenstående forslag fremlagt for ca. 200 fremmødte, hvor hovedparten var jægere. Der var ikke én af deltagerne der udtalte sig negativt om forslaget. Derimod var der flere positive tilkendegivelser fra salen.
Det skal yderligere bemærkes at fremlæggelsen af et forslag til justering af jagttiden var annonceret og omtalt i pressen forud for mødet.
Det er derfor hjortevildtgruppens klare opfattelse, at der en bred forankret støtte til forslaget bland kronvildtjægere i Hjortevildtgruppe Vestjyllands område.
Øvrige forventninger
Hjortevildtgruppe Vestjylland har, udover formålene nævnt i ovenstående indledning, følgende øvrige forventninger til positive effekter af forslaget:
· At kalven også får jagttid i september, giver jordbrugere der har markskader forvoldt af kronvildtet en udvidet jagtmulighed på markarealer.
· At hindens jagttid udskydes til 16/10 vil give følgende fordele:
1. Det vil gøre det lettere at leve op til formuleringen i ”De etiske regler for kronvildtjagt” om at undgå at skyde diegivende hinder i oktober.
2. Staren på driv- og trykjagter på kronvildt udskydes til efter medio oktober, hvorved kronvildtets brunsttid er overstået.
3. På sigt kan det forventes, at ovenstående udskydelse af starten på driv- og trykjagter vil være positivt for bestandens fordeling i området
· At spidshjorten er jagtbar i samme periode som hind/kalv, medfører at det ikke ubetydelige antal jægere der, ved en fejl nedlægger en spidshjort for at være en hind, ikke kriminaliseres.
· Når der kun er jagttid på spidshjort, hind og kalv i januar, forventes det at den nødvendige afskydning af bestanden, i områder hvor denne er stor, bedre vil kunne opnås. Erfaringen har vist at jægere ofte venter på ”den store hjort”, når de har en rudel kronvildt for på en jagt, og får derved ikke udnyttet gode chancer for at nedlægge en hind eller kalv.
· Når alle hjorte er jagtbare i perioden 16/10 til 31/12 forventes det at meget få jægere vil nedlægge hjorte der ikke er jagttid på.
Hjortevildtgruppe Vestjylland står selvfølgelig til disposition med yderligere oplysninger om dette forslag.
Formand Knud Pedersen kan kontaktes på 97386444/40796444/kk-p@mail.dk
|